Søren Pape Poulsen
Statsministerkandidat
Det Konservative Folkeparti
Da jeg mødte mine forældre
Jeg blev født nytårsaften i 1971, men der gik faktisk næsten fire måneder, før jeg mødte mine forældre, da de hentede mig på børnehjemmet i Lyngby. Et adoptivbarn er jo per definition et ønskebarn, og Svend og Ruth, der tog mig med den forårsdag i april, er virkelig den slags forældre, ethvert barn må drømme om. Jeg voksede op i trygge og dejlige rammer på vores gård i Vejerslev lidt uden for Bjerringbro. Der var grise, der var frisk luft, der var marker, og de 17 tønder land, som dengang var tilstrækkeligt til at klare sig, var fyldt med omsorg og kærlighed.
Min mor og far opdragede mig med sunde værdier, som jeg er taknemmelig for i dag. De lærte mig at sætte tæring efter næring, at man skal svare enhver sit, og at man skal opføre sig ordentligt. Ja ja, jeg ved godt, at det lyder klichéfyldt. Men det var, hvad mine forældre satte foran alt andet – og det har formet mig lige siden.
Mit første job
Jeg var både stolt og ydmyg, da jeg i 1990 startede i mit toårige uddannelsesforløb i shippingafdelingen hos danske Grundfos. Det var en tid, der gjorde mig klogere. Både på, hvordan erhvervslivet kan bygge bro mellem verdensdele. Men også på, hvor langt man kan nå som virksomhed, når medarbejderne tager hånd om hinanden, og når man er bevidst om sin rolle i samfundet.
Da jeg sidst i juli 1992 var færdigudlært og fik mit bevis (som det ses på billedet), følte jeg mig opløftet. Jeg var gået ind ad døren hos Grundfos med hundredvis af spørgsmål om, hvordan verden uden for lille Danmark hang sammen, og jeg gik derfra med erfaringer, som jeg stadig gør brug af i dag som partiformand. Derudover har jeg arbejdet nogle år som speditør og efterfølgende lærer og ungdomsskoleleder.
Så erhvervserfaring fra både den private og offentlige sektor har jeg med mig. Det er jeg meget taknemlig for i det daglige politiske arbejde.
Borgmester i Viborg
Jeg blev borgmester på den første dag i 2010, og når jeg husker tilbage på borgmestertiden i Viborg, står perioden som en af de vigtigste i mit liv. Borgmesterjobbet giver om noget en indsigt i, hvad politik i sidste ende betyder for den enkelte borger – både lokalt og nationalt.
Jeg havde mange gode oplevelser i tiden som borgmester. Jeg husker særligt de møder med kommunens borgere, som fyldte 100 år. Det, at høre dem fortælle om det liv, de havde levet, giver en helt særlig forståelse for, hvordan Danmark har forandret sig. Også Dronningens besøg i kommunen betød noget specielt, fordi jeg her fik mulighed for at vise vores dejlige område frem til hende og resten af Danmark.
Borgmestertiden gjorde mig også klogere på, hvor vigtigt et spirende erhvervsliv er for et lokalsamfund. Hvordan kvaliteten i daginstitutionerne, i skolerne, på uddannelserne og i ældreplejen er afgørende for livskvaliteten. Hvor centralt det er, at enhver kan svare sit, så hjælpen fokuseres på de, der vitterlig har behov.
Det er den slags erfaringer, jeg har taget med mig ind på Christiansborg – og siden da har haft stor gavn af. For hvervet som borgmester er et af det mest lærerige i verden. Man lærer, hvor vigtigt det er med et bredt og konstruktivt samarbejde. Man lærer, hvordan det er at sidde for bordenden i en stor organisation. Og så forstår man vigtigheden af, at man altid er i øjenhøjde med sin medborgere. Det er vigtigt som politiker.
Uanset hvad vi som landspolitikere vedtager på Christiansborg, kommer man ikke udenom, at kommunalpolitikken er hjertet af det danske demokrati. Det er her, vi for alvor kommer hinanden ved. Her vi finder fælles fodslag og fælles udfordringer. Her politik bliver til virkelighed.
Fra Borgmester til Partiformand
Sommeren 2014 tog mit liv en drejning. Jeg blev formand for Det Konservative Folkeparti.
Jeg gik fra at være borgmester i en af Danmarks største kommuner og total ukendt landspolitisk – til at blive kastet ind som formand for et parti i krise, uden jeg havde landspolitik erfaring.
Til at begynde med var det helt ærligt temmelig op ad bakke, og det har været den vildeste udviklingsrejse i mit liv.
Jeg har lært hjemmefra, at man skal have tålmodig og at hårdt arbejde betaler sig. Så det var det, jeg gik til opgaven med. Ved folketingsvalget i 2019 blev vi fordoblet, og meningsmålinger viser, at vi forhåbentlig vokser flot igen ved næste valg.
Jeg er hamrende stolt over, hvor partiet og jeg er i dag. Og jeg har ambitioner om at bringe det endnu videre.
Da jeg blev justitsminister
November 2016 var måneden, hvor trekløverregeringen blev til virkelighed, og jeg blev justitsminister. Det var startskuddet til VLAK-regeringen, hvor vi konservative fik tre ministerposter og mulighed for at markere os på tre centrale mærkesager: social-, erhvervs-, og retspolitikken. Sidstnævnte med mig som styrmand, og derudover en plads i regeringens ledelse.
Jeg skal klart erkende, at det var en af de største dage i mit liv, da jeg blev minister. At stå i front for det danske politi og være forkæmper for danskernes tryghed, er noget af det, der ligger mig allermest på sinde.
Bliver der borgerligt flertal, skal mit parti tilbage i regeringskontorerne og gøre en forskel for danskerne.